Med en yderst opsigtsvækkende garanti fra Sundhedsministeren er kampen mod kønsskifte til børn pludselig svundet ind til blot to væsentlige kampe - kampe som snart kan være vundet. Læs mere herunder.
Herover kan du se torsdagens endelige afstemning om B62: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år..
Klik for at lytte til indslaget. Det starter 37 minutter inde.
Det korte af det lange.
Vi er godt på vej til at få stoppet børnekønsskifte fuldstændig. Sundhedsministeren garanterede i tirsdags STOP for kønsskifte til børn, hvor det kønslige ubehag er opstået ifm. puberteten og de jure STOP for fjernelse af bryster på mindreårige piger ifm. kirurgisk kønsskifte, noget der ellers (gudskelov ubenyttet) har været mulighed for i den nugældende behandlingsvejledning.
Next level: Ændring af hele den forfejlede 'kønsbekræftende' udredningsmetodik, og vigtigst af alt et stop for kønsskifte til de alleryngste børn.
Det vil vi lykkes med i løbet af de næste 12-18 måneder.
Det lange af det lange …
At det ville ende sådan for beslutningsforslag B62, stod jo desværre klart fra starten. Regeringer stemmer så godt som aldrig for beslutningsforslag rettet mod dem selv.
Når forslaget alligevel blev stillet, så var det for omsider at få taget hul på debatten i Folketinget - og sætte den fri i Danmark. Det lykkedes, og debatten kommer aldrig tilbage i transsækken igen. Den er ude, den forbliver ude og vil kun vokse i omfang i de kommende måneder.
Forslaget har derudover lagt et stort pres på politikerne og myndighederne - så stort at Sundhedsministeren i tirsdags følte sig foranlediget til at udstede følgende opsigtsvækkende formelle garantier:
[6 min. 39 sek. inde i samrådet] Sexologisk Klinik vil som udgangspunkt ikke længere tilbyde kønsskifte til de børn, hvor kønsdysforien først melder sig ved pubertetens ankomst. Sundhedsministeren gentog dette 6 min. 45 sek. inde i den afsluttende forespørgselsdebat dagen efter.
Af de 341 børn, der til og med 2022 har fået kønsskifte, var den langt overvejende del (ca. 80%) af de behandlede netop børn med såkaldt Rapid Onset Gender Dysphoria (‘pludseligt opstået kønsdysfori’).
Dansk Regnbueråd mener at kunne udlede at praksis med at nægte ROGD-børnene hormonelt kønsskifte, blev indledt i 2022, og at den alene er årsagen til den store nedgang i antallet af børn, der fik hormonelt kønsskifte i 2022 ift. antallet af børn, der fik det i 2021. Om vi har ret i det eller ej, så har Sundhedsministeren nu meldt ud, at det er sådan det forholder sig i 2023.
[8 min. 59 sek. inde i samrådet] Ministeren har via Sundhedsstyrelsen udstedt nye såkaldte visitationsretningslinjer over for Sexologisk Klinik, så muligheden i behandlingstilbuddet for at fjerne bryster på mindreårige piger ikke længere må anvendes.
Det er vigtigt at forstå, hvor væsentligt det er, at hele 80% af de børn, som tidligere fik kønsskifte, nu med Ministerens egne ord som udgangspunkt IKKE længere vil kunne blive udsat for den kontroversielle, irreversible behandling.
Igen, det handler om de børn, for hvem tegnene på kønsdysfori først viser sig, da puberteten indtræffer - kaldet R.O.G.D.-patienter - og den nye praksis, hvor man undlader at give dem kønsskifte, har der INTET været meldt ud om før. Vi har i Dansk Regnbueråd kun kunnet gætte på, at nedgangen i kønsskiftehenvisninger fra 30% til kun 6% netop skyldtes at børnene med pludselig opstået kønsdysfori i løbet af 2022 ikke længere blev henvist til kønsskiftebehandling.
Det var dog også det, vi gennem det sidste års tid havde kunnet fornemme via vores muldvarper i de lukkede transgrupper på internettet, hvor disse kønsforvirrede teenagebørn udtrykte forståelig frustration over at have fået diagnosen, men samtidig at blive nægtet behandling.
Vi har siden i tirsdags modtaget adskillige mails fra stærkt lettede forældre til R.O.G.D.-børn, og vi kommer i de kommende måneder til at holde nøje øje med, at disse børn fortsat friholdes fra hormonelt kønsskifte. Det vil vi gøre ved løbende at bede om aktindsigt i behandlingsstatistikkerne fra Sexologisk Klinik.
Herover kan du se hele onsdagens forespørgselsdebat samt torsdagens endelige afstemning om B62.
Klik ovenfor for at læse twittertråden.
Hormonernes hærgen
Ja, Susanne Branner Jespersen - børn med kønsdysfori skal have ro og fred. Ro og fred til at gennemføre den pubertet, der for langt, langt de flestes vedkommende fjerner kønsdysforien ad naturlig vej. De fleste bliver blot helt almindelige homoseksuelle, når puberteten er tilendebragt. Hvorfor er det at deres liv og ret til ikke at blive fejlbehandlet ligger LGBT+ Danmark så lidt på sinde?
Hvorom alting er, tilbage står nu at få stoppet kønsskifte for de yngste børn. Det er faktisk den værste del af behandlingstilbuddet, for her er de skadelige stophormoner praktisk taget altid en del af behandlingen - og det selvom diagnostikken stadig beror på et gæt.
Udover de direkte skadevirkninger har stophormonerne sandsynligvis en yderligere og såkaldt iatrogen effekt. Iatrogen kalder man det, når en behandling er (med)skabende af den lidelse, den påstås at lindre. I dette tilfælde opstår den iatrogene effekt, fordi stophormonerne også standser den selvsamme hjernehomonelle udvikling, der naturligt ville kunne fjerne det kønslige ubehag. Behandlingen bliver således en slags selvopfyldende profeti, med tragiske fejlbehandlingsfølger for barnet.
Konsekvenserne er ødelæggende, selv hvis barnet som voksen viser sig at være et af de få børn, hvor kønsdysforien vedvarer. Der findes fx ingen drenge, som fået stophormoner fra pubertetsstart, der nogensinde har kunnet opnå orgasme. Årsag? De har, fordi stophormonerne standsede drengenes fysiske udvikling, stadig en lille drengs penis - en penis, der heller ikke er stor nok til at en kunstig vagina kan tildannes kirurgisk ud fra den. Stophormonerne er med andre ord lose-lose for drengene.
Klik ovenfor for at se WPATH-chefens indrømmelse.
For pigernes vedkommende risikerer en pubertet på stophormoner at gøre dem sterile, og fælles for begge køn er risikoen for knogleskørhed og andre alvorlige bivirkninger som en generel hæmmet vækst.
Det her er bivirkninger barnet selv giver udtryk for at det ikke bekymrer sig om - fordi det er et barn, og ikke kan overskue følgerne ... og fordi barnet er fuldstændig overbevist om, at det har behov for denne behandling.
Udredning på afveje
Af ovennævnte årsager skal vi have indført et stop for kønsskifte til de små børn - og helt afgørende skal vi derudover have effektueret en fuldstændig ændret udredningstilgang.
Vi er nemlig næsten lige vidt, hvis en stor del af børnene med pludseligt opstået kønsdysfori i den mellemliggende tid sidder med blikket stift rettet mod kalenderen og deres 18. års fødselsdags komme. Fra og med opnået myndighedsalder kan de nemlig modtage første skud hormoner fra Center for Kønsidentitet.
Problemet er at disse patienter jo stadig er i puberteten, når de fylder 18, for puberteten slutter først ved det 19.-20. år. Vi skal derfor arbejde for at den kønsbekræftende udredningstilgang stoppes, og sikre at årene fra pubertetsstart til myndighedsalder, bliver anvendt på at yde forsvarlig, virkningsfuld, evidensbaseret terapi mhp. at så mange af børnene som muligt kommer naturligt af med deres kønsdysfori. De skal ikke bare bekræftes og være i limbo til de når myndigheds- og medicineringsalder.
Skal Folketinget omsider tage stilling?
Ministerens gentagne ordvalg om at “se, hvad den reviderede vejledning viser og så tage den derfra”, lægger op til at beslutningen om hvorvidt vi fortsat skal tilbyde kønsskifte til børn i Danmark, skal behandles og tages i Folketinget. Omsider.
Det bliver her DRR fremadrettet kommer til at fokusere kræfterne. Både som høringspart i Sundhedsstyrelsen ifm. revideringen af behandlingsvejledningen og ift. det arbejde vi fortsat vil lægge som interesseorganisation i Folketinget.
Vi skal som voksne turde træde i karakter og sige stop for dette vanvid. Vi kastrerer og steriliserer børn, og smadrer deres ellers kernesunde kroppe fysisk, for at afhjælpe et psykisk ubehag, der oftest er forbigående, og hvis ikke, kan behandles med kønsskifte på den anden side af puberteten.
Klik for at se afstemningsresultatet.
Måske er det værd at gemme afstemnings-resultatet til senere brug som påmindelse om hvem, der stod på hvilken side af historien, da der første gang skulle stemmes om kønsskifte til børn i Danmark.
Det bliver nemlig ikke sidste gang. Gør jer klar til næste runde. Det er vi nemlig forlængst igang med.
// Dansk Regnbueråd
USAs kønsfornuftige stemme: Dr. Miriam Grossman, speciallæge i børnepsykiatri
Dr. Miriam Grossman, forfatter til bogen Lost in Trans Nation, taler i videoen herover med Megyn Kelly om den massive stigning i børn, der identificerer sig som trans og om hvordan forældre kan rustes til at stå imod presset. Dr. Grossmans mission er at give forældre redskaber til at stoppe transideologiens ødelæggende følelsesmæssige indvirkning på børn og forældre.
Miriam Grossman fortæller om de langsigtede konsekvenser af de medicinske indgreb og om hvordan vores lægevidenskabelige institutioner er blevet kapret af transideologien. Hør om den “manglende medicinske konsensus" på pubertetsblokkere og om dr. Grossmans forfærdende møde med kønslemlæstelse på børn - og få slutteligt svaret på om det bare er uskadelig høflighed at anvende folks selvvalgte pronominer.
Se en række korte klip fra samtalen her.
Læs yderligere analyser af samrådet i Sundhedsudvalget og status på situationen her - og sørg for at du denne sommer får læst/lyttet eller genlæst/genhørt Abigail Shriers skelsættende bog IRREVERSIBLE DAMAGE, der som ingen anden litteratur forklarer, hvordan i alverden, vi og vores teenagepiger endte her.
Læs/lyt også Time to Think, den foruroligende, virkelige fortælling om et behandlings-tilbud, der havde de bedste intentioner, men endte i en skandale, hvis fulde omfang og konsekvenser for de unge patienter først nu er ved at blive kendt.
På The Tavistock Clinic i London udførte man præcis det samme behandlings-tilbud som på Sexologisk Klinik i Danmark - og der er mange ubekvemme paralleller til det, der er sket i Danmark gennem de sidste syv år: Mangel på evidens for gavnligheden af behandlingen, usikker diagnostik, irreversibelt fejlbehandlede børn og unge - og et komplet fravær af grund-forskning, ingen løbende databehandling eller opfølgning på patienterne
Bogen er skrevet af BBC Newsnights chefproducer Hannah Barnes, og har fået fremragende anmeldelser.
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.
Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Overvej til sidst dette: Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlings-løsning et barn og dets forældre vælger?
Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:
Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.
Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.